Karantæneregler
Hvis du f.eks. har været ude at rejse, fået en tatovering eller været hos tandlægen, kan det medføre karantæne i en periode.
Hvis du er i tvivl om du skal være i karantæne en periode, kan du læse mere om karantænereglerne på www.bloddonor.dk/tapning-hvor-og-hvordan/karantæneregler
Du kan ligeledes få karantæne hvis du tager medicin. Det er dog ikke al medicin der giver karantæne. På www.min.medicin.dk kan du søge på medicinen og under afsnittet ”bloddonor” vil det være anført om det skulle give karantæne, og i så fald hvor længe.
Der kan være enkelte lokale variationer i karantænereglerne. Du er altid velkommen til at kontakte blodbanken, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål angående donortapning.
Husk altid at give blodbanken besked forud for en tapning, hvis du af den ene eller anden grund mener at skulle i karantæne.
Blodbankens åbningstider og kontakt oplysninger finder du her.
Har du lyst til at læse mere om standardprocedurer, sikkerhedsregler mm. ifm. donortapning, findes alle transfusionsmedicinske standarder på www.tms-online.dk